Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Det er paa saadanne Aftener man giver Løfter.
Ritra laa lænet op mod Kaj. Hendes
Overstykke var gledet bort, og med et eneste Blik
saa han hendes udstrakte hvidklædte Legeme lyse
gennem Halvmørket.
Han løftede hende endnu tættere op til sig og
trykkede et Kys paa hendes Hals.
Og da hun viljeløst lod Hovedet falde mod
hans Bryst, hviskede han hende ind i Øret:
„Vil Du sejle saadan med mig langt bort,
Ritra?"
„Ja, hvorhen Du vil, Kaj!"
„Ritra! Tør Du en Aften følge mig i en
Sunddamper og først vende hjem den næste
Morgen."
Han mærkede, at hendes Legeme skælvede, da
hun svarede:
„Ja — for din Skyld."
„Godt, sig mig da, naar Du vil følge mig en
saadan Aften — vil Du, Ritra?"
„Ja, Du skal faa et Brev."
Baaden lagde til ved Langebro, og idet den
stødte, tabte Ritra en lille Tegnebog, hun holdt i
Haanden. Den faldt i Vandet, men behændigt greb
Kaj den, før den gik til Bunds.
„Behold den!" sagde hun. „Det var den
sidste lille Ting, min Moder gav mig før sin
Død."
„Saa er den mig dyrebar!" raabte Kaj og
bedækkede hendes Mund med Kys.
Først ved National fik de en Vogn, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
