Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Adresse Tidendes Redaktør, Kaj Lønge, idag
viedes til Agnete Plum, en Datter af den nyvalgte
Borgerrepræsentant, hvis gennemgribende Forslag
vedrørende Spildevandet netop havde vakt en livlig
Diskussion. Bryllupet havde været Genstand for
adskillig Omtale. I Dagens Anledning bragte to
Blade Kajs Portræt, og Figaro kolporterede et
Rygte om, at Etatsraaden aspirerede til en ledig
Plads i Landstinget. Og dette Rygte var maaske
ikke ganske greben ud af Luften, thi i Brudefølget
bemærkedes foruden flere fremragende Politikere en
veritabel Eksellence, om hvem Etatsraaden bevægede
sig med diskrete Buk.
— Velsignende strakte Præsten sine Hænder
ud over Følget, der rejste sig og langsomt formerede
Procession. Men dette lod sig ikke gøre uden
Vanskelighed, thi det var et usædvanligt paatrængende
Publikum, der idag fyldte Kirken, et Premiere og
Strøg Publikum, Teaterfolk, Fliseslidere og alle Byens
Bladfolk, fra Chefredaktørerne og ned efter til de
smaa Reportere, der bringer Skorstensild, Ulykker,
Vandstand og Temperatur og Strøm og Vind. De
var der alle. Figaros Redaktør, Hr. Kars, der
konverserede højt i en af Stolerækkerne nærmest Altret,
Ferdinand, der altid først paa Maaneden var ledsaget
af en Kreditor, Lytte-Postens Redaktør, der
tronede mellem Rotterne og Bæverne og endelig
gamle Læske, der sad og saa forskrækket ud oppe
paa et Pulpitur. Optaget af sit Arbejde var
Professoren, der havde anlagt Begravelsesgallaen for
mere ugenert at kunne bevæge sig blandt de Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>