Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
budne. Med Blyant og flagrende Papirstrimler
borede han sig frem, hvor Trængselen var stærkest.
Til et af sine mange Blade skulde han levere „Kendte
Navne", til et andet „Smaat fra Kirken", til et tredje
„Toiletter" og til et fjerde „Fashionable News".
Underhaanden havde han desuden paataget sig at
bringe „Rygter" til et lille fremadstræbende
demokratisk Blad.
Saa spillede Orgelet, Klokkeren trængte de
Nysgerrige tilbage, og Brudetoget udfoldede sig i al
sin Glans.
Først rettedes Tilskuernes Blik mod Kaj, der
bar en sort Dragt, glinsende som Stenkul, og et
Skjortebryst, hvorover Slipset laa som Alabast.
Med anstandsmæssig Træthed førte han sin Brud,
idet hans Blik gled hen over Tilskuerne og ligegyldigt
strejfede Orglet, hvorfra en fattig Kone, skjult af
Sangerne, maalløs stirrede ned i Kirken paa sin Søn.
Med nærgaaende Jnteresse betragtede man
Bruden, der rank og gratiøs betraadte Brysseler Løberne
ved sin Mands Side. Hendes hvide franske Surah
Kjole, hvori der funklede en opadløbende gylden
Atlaskes Bræm, sad stramt fast om Legemet og
forlængedes i Slæbet, der snoede sig efter hende i
et vildsomt Brus. Paa hendes gyldne højt
opsatte Haar laa en fin Orangekrans, næppe synlig
under Brudesløret, der bølgede ned over hende og
rundt om hende, som en gennemsigtig, sølvhvid
Taage.
Efter Brudeparret kom Etatsraaden, der straalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>