Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigen som en Guds Dom, ansaa man en Gang
Farsoterne for det samme og kaldte det Oprør
mod Gud at bekæmpe dem. Indførelsen af
Lynaflederen betragtedes fra samme Synspunkt. Fra
denne Side fremhæves med fuld Ret, at dersom
man betragter Krigen som en Guds Straffedom,
er det jo urimeligt at klage over dens Rædsler; at
kun den, som indser, at Krigen ikke har noget at
gøre med Guds Vilje — men at Oprindelsen til
Krigen er Menneskenes Vanvid og onde Lidenskaber
— for Alvor kan bekæmpe Krigen, som er den mest
skrigende Modsætning til Jesu Lære.
Paa den anden Side staar Flertallet af »Aandens
Mænd«, de, der i Krigen — som i
Naturkatastroferne — ser Guds Straffedom og Vækkelse eller
sammenligner den med Lægens Indgreb i en syg
Organisme eller med Fødselssmerterne, der
indleder en ny Tid med levende Gudsfrygt. De, der
taler saadan, benægter de naturlige Menneskers
Evne til at faa Bugt med Krigen — dette kan kun
ske ved Omvendelse til Kristendommen — mens
de samtidig lærer, at Kristendommen er fuldt
forenelig med Krigen, der da altid betragtes som
Forsvarskrig.
Mindretallet minder derimod om, at alle Folk
for Øjeblikket mener, de fører en Forsvarskrig,
at de alle fralægger sig Skylden for Krigen, og at
den Sammenligning, hvormed man fra kristelig
Side forsvarer Krigen — Sammenligningen med
Statens Ret til at straffe sine Forbrydere — paa
ingen Maade kan finde Anvendelse, saasom ingen
Magt nu med Rette kan staa straffende overfor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
