Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
ten er den tapreste Officer ogsaa den mest kamme-
ratlige og begejstrede. I Finfølelse og Hjælpsom -
hed overfor hinanden, i det taktfulde og pietets-
fulde Væsen, som Helleneren betegnede med Ordet
aidö, lægger nu det franske 1- olks Civilisation sig
for Dagen: »et gammelt Kulturfolk behøver jo kun
at erindre for at finde, hvad Øjeblikket kræver«,
siger Desjardins med ægte fransk Finhed.
Spørgsmaalet om Religionen og Krigen er i
nævnte Tidsskrift blevet besvaret ved tre andre
Franskmænds Udtalelser i samme Aand som Desjar-
dins’. Den ene er Protestanten Paul Sabatier, den
anden Alfred Loisy — som har udgivet en hel Bog,
Guerre et Religion — og den tredje er Biskoppen
i Nizza, Mgr. Chapon. Loisy taler om Fremtidens
Religion, som ikke kan lade sig nøje med et taaget
Fremtidshaab eller kan kalde de jordiske Misfor-
hold en guddommelig Ordning, eller kan lægge Re-
ligionens hele Tyngdepunkt i den enkelte Sjæls V or-
hold til Gud. Fremtidens Religion vil grundlægge
Retfærdighedens Rige her paa Jorden, i den levende
Menneskehed, i Stedet for at henvise dem, der lider
under Jordens Uligheder og Uretfærdigheder, til et
Guds Rige i Evigheden. Vor religiøse Opgave er at
skabe dette Rige her. Med Evangeliet som Udgangs-
punkt opstaar lidt efter lidt en ny Opfattelse af
Menneskeheden, som rummer mere end Evangeliet.
Den vil komme til at nedbryde de nationale Grup-
pers Ukendskab til og Fordom imod hinanden. De
forskellige Folkepersonligheder har hver sin Ejen-
dommelighed, som Menneskeheden har Brug for,
og Tyskland maa blive ved at være Tyskland, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
