Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Nætter ruge saa lange og sorte,
Syvstjernen glimrer saa mat,
Ud stormer Vinden af Nattens Porte,
Fælt knager Granen i kolde Nat —
I Offerlundene Blæsten tuder
Om mosgrode Støtter af Valhals Guder:
„Vor Tid er forbi . .
„Ja det er nok!“ — afbrød Instruktøren
mig med en Mine, der lod os forstaa, at vor
Tid ogsaa var forbi.
Derpaa vendte han sig med et Skuldertræk
mod Bedstefader og sagde:
„Lad ham bare komme i Skole! Ved
Theatret har vi ingen Brug for Genier, førend
de selv kan knappe deres Bukser!“
Det kunde ikke misforstaas!
Jeg ved ikke, paa hvem af os disse
massive Ord gjorde mest Virkning, men det ved
jeg, at de hos mig forjog alle de Indbildninger,
som Bedstefaders og hans Venners Beundring
havde udklækket, og fyldte den ryddede Plads
med forskræmt Selvmistro. Det var
Teaterkongen, der havde talt, og om hans Ord var
der ingen Tvivl. Kongeord var Gudsord i den
gamle Havnefogeds Hus, og den reducerende
Mine, hvormed Ordene var bievne udtalte, var
endnu mere overvældende end de! Den ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
