Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
dens Styrke og Lidenskab, havde lcenge udgjort
T hornings hoieste Lykke. D en var bleven fremkaldt
ved S ynet af Jeanne, foroget ved en ncesten daglig
Om gang med hende og ved de aabenbare Beviser,
hun gav ham Paa sin G unst, endelig var den, saa
uforstaaeligt dette end kan forekomme, bleven noeret
ved de Umuligheder, der fra alle S ider syntes at
trcede ham i Veien. Flere af disse havde Thorning
vel nylig betroet Lovendahl, da Sam talen mellem
dem faldt paa Jeanne, men den vigtigste, Kilden
til de mange biltre og pinlige Oieblikke, da han til-
intetgjort lod Hovedet synke og tvivlede om sit M aal,
om sig selv, med et O rd om Alt, havde han aldrig
betroet noget Menneske, fordi den stod i Forbindelse
med en mork og skroekkelig Hemmelighed, der kun
angik hans egen Person.
M ellem Josephe og Lovendahl var der i dette
Oieblik opstaaet en Pause fra begge S ider. Josephe
havde sat sig i en Loenestol, der var trukken hen
til K am inen; hendes Fod hvilede med en koket Unde
paa Kaminpladen, hendes Blik var tilsloret as de
lange O ienhaar, der lagde sig som en mork Fryndse
ned over Kinden. I denne skjodeslose S tilling
havde hun siddet flere M inutter, tilsyneladende uden
at bemoerke Lovendahls Blik, der imidlertid uafbrudt
vedblev at voere rettet paa hende.
„ Ja !" udbrod hun endelig med en egen Blodhed
i Stem m en. „M eget har forandret sig fra sidst, da
vi saae hinanden. M en lad os ikke mere toenke
derpaa."
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
