Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„De er dog alligevel vedbleven at vcrre den
samme gode og smukke Josephe som for," yttrede
Lovendahl sagte, ncesten hvidskende.
„N ei!" svarede hun med et sorgmodigt S m il,
idet en svag Rodme ’soer hen over hendes Kinder
ved at hore sig saa fortrolig ncevnet. „Jeg er heller
ikke lcenger den Sam m e. — Desvcerre for mig!
Lad os foge at glemme A lt, hvad der minder om
hiin T id."
„Nei, lad os tvertimod blive ved at huske der-
paa."
„O g hvorfor?"
„Af famme G rund som m an har hcengt dette
friske Landskab derhenne op Paa Vceggen, jeg toenker,
for at have et levende M inde og en glad Erindring
om V aaren, naar den ikke lcenger er tilstede."
„M en alle Forhold have jo forandret sig; ind-
rom dog, at den Voxne ikke kan fortfcette B arnets
Lege."
„Indrom mig ogsaa, at han idetmindste har
Aarsag til at beklage sig derover."
Josephe tang og rodmede. Den Forvirring, som
Lovendahls M r in g e r efterhaanden bragte hende i,
tiltog bestandig, medens han talede og blev kun
saameget synligere, fordi hun anvendte faa megen
Umage for at skjule den.
„D e tier, Josephe! De rodmer! De har ogsaa
toenkt paa den lykkelige Barndom , som vi to levede
sammen."
Josephe havde i dette Oieblik intet andet Valg,
6*
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
