Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
blev langvarig, allerede den tredie Aften ester sad
seg igjen ved Hazardbordet og tabte hver Skilling,
Fontesant havde givet mig. — M it ovrige Liv er
gaaet temmelig eensformig bort," vedblev Jenner.
„Det er tilbragt i Nod og Usselhed den ene Dag
som den anden. Jeg har seet mine tidligere Kam-
merater troekke paa Skuldrene og tilkaste mig med-
lidende eller foragtelige Blikke, naar vi modtes paa
Gaden. Jeg har tusinde Gange onsket mig Doden,
men aldrig selv havt Mod til at give mig den. —
J a vist, naadige Frue! De kan troe mig paa mit
Ord! Jeg har lidt meget og udsonet meget,"
Store Sveddraaber perlede paa hans Pande,
Vanvidets Ild straalede i hans Oine; hans Sm iil
antog et modbydeligt Udtryk. Fru Tuyon blev
greben as Skrcek ved at betragte ham.
„Siden jeg nu allerede har fortalt Dem saa-
meget," yttrede han lidt efter, „skal De hore Resten
med. — Det er ham, ene og alene Fontesant, den
Forbandede, der har styrtet mig i Afgrunden, ham
der viiste mig Veien, jeg skulde gaae, ledede og
styrede mine Skridt, og det er ogsaa Dem, min
Frue, forstaaer D e ––– O, Herre Jesus!" ved-
blev han med en Latter, der gjenlod i Vcerelset.
„Hvor man dog kan tale! Nei, det er tvertimod
Fontesant, der yar gjort Alt for at frelse mig,
han som er min eneste Ven, som i dette Oieblik
foder og kloeder mig. Men alligevel indseer De
sormodenlig nok, at der hviler noget Dcemonist over
det Hele; det er, som om jeg blev forfulgt af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
