Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
ond Aand, der bestandig hvidsker mig sine fordærve-
lige Indskydelser i Oret og tvinger mig til at handle
derefter. — Ja, De fordanses, De tvivler maaskee!
men jeg skal oieblikkelig forklare Dem Alt. Jeg
har tcenkt meget herover og endelig fundet Rede i
Sagen. — Fontesant siger ogsaa, at min Mening
har stor Sandsynlighed for sig. — Seer De! naar
vi vide, at enhver Plet paa Jorden lige indtil den
mindste Vanddraabe er opfyldt med lutter levende
Vcesener, kunne vi ikke Andet end antage, at jo og-
saa Luften, det umaadelige Rum, maa have sine
Beboere, der vel ere usynlige for den grovere Sands,
men alligevel leve og omgive os. Eet af disse
Vcesener er det som bestandig forsalger mig, hvor
jeg gaaer og staaer. Undertiden har jeg seet det
antage en mork og truende Skikkelse, forste Gang
kom den til mig, medens jeg sad i Slutteriet, siden
oftere. Om Natten trceder han til mit Leie og loegger
sin Haand paa mit Hoved, og stjondt denne Haand
synes mig fugtig og klam, brcender det dog deroppe,
som om der var Ild i min Hjerne; han har ogsaa
talt til mig forfærdelige Ord, men dem vover jeg ikke
at gjentage. De vilde heller ikke kunne forstaae mig,
og jeg frygter ham — jeg er bange for? at gjore
ham vred," tilfoiede han sagte og oengsteligt.
Den Roedsel, Jenners Fortoelling havde frem-
kaldt hos Baronessen, tiltog ved disse sidste Attrin-
ger, der syntes at robe et fuldkomment Vanvid.
Da han saa taug, sank han tilbage paa Stolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
