Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Liv er gaaet hen, siden jeg forlod hans Huns.
Medens De er borte, vil jeg bede til Gud om
Lykke for Deres ALrinde."
Jenner bukkede og gik. Frank lukkede ham ud;
han havde fra Cabinettet hort ethvert Ord af denne
Samtale.
X II.
Slavens Son.
Noeste Morgen modte Frank Gunder, just fom
han var ifcerd med at gaae ud. Krybskytten havde
siden den Aften, Hamdesieh, gjorde ham til Med-
vider i Franks Hemmelighed, besogt ham temmelig
hyppigt, hvilket faameget mindre behagede Frank,
som Gunder i Dragt og Manerer just ikke gav det
svrige Personale i Baronessens Huns noget synder-
ligt hoit Begreb om sig, og derncest fordi ethvert
af disse Besog under tusinde forskjellige Paaskud
bestandig gik ud paa at afsordre Frank Penge.
Denne Gang haabede Frank idetmindste at slippe
for godt Kjob, og horte ham neppe komme syngende,
som nu var Gunders scedvanlige Maade at melde’
sig paa, for han greb sin Hat, aflukkede Vccrelset
og gik. Gunder lod sig imidlertid ikke anfoegte
deraf.
„Godmorgen, min sodeste Ven!" raabte han,
idet han greb Frank i Haanden og beholdt den
silst trykket i sin, „hvor det var rart, jeg traf Dig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
