Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
rige af Kroppen. Rytternes Dine faldt strax derpaa^
og deres Forbittrelse kjendte ingen Grcendser ved
dette Syn. En af dem, fom fyntes at voere den
Fornemste, greb fin Jagtbosse og fyrede paa den
noermeste Tater, men traf ikke, de to andre Ryttere
sogte at stille ham tilfreds. Der blev strax holdt
Forhor over Banden, bvorester Anforeren, Manden
med det aabne Ansigt, tilstod, at han tvungen af
den bittreste Nod, havde fanget og droebt Hunden.
Den ulykkelige Taterfamilie blev bundet og drevet
foran Hestene med Pidskeslag, og saaledes gik det
fremad igjennem Skoven.
Udenfor denne paa en aaben Slette laa Slottet,
hvor Rytterne havde hjemme. Da den celdste af
Taterkoncrne faae Slottet, ndstodte hun et Skrig og
mumlede nogle Ord, som ingen uden Banden forstod.
Rytterne brugte atter Svoben mod deres Fanger
og lidt efter reed de ind i Slotsgaarden. Herfra
bleve Taterne forte ned i et morkt Foengfel, men
Manden, fom havde droebt Hunden, og hvis Navn
var Garre, blev sluttet i Loenker og fik et Foengfel
foerskilt for fig. Den noeste Dag forlob, uden ab
man bragte de Ulylkelige Levnetsmidler; Garre
fandt sig taalmodigt i Alt, han var forberedt paa
Doden og ventede ingen Skaansel. Den folgende
Morgen forte Fangevogteren dem op i en stor Sal,
hvor den samme Herre, som i Skoven havde skudt
efter Garre, var tilstede. Det kostede de Fangne og
deres Dommer megen Moie at gjore sig sorstaaelige
for hinanden i det Forhor, som nu begyndte. Jmid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
