Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
forkjcelet Barn, hvem ikke nogen Anden end De har
vovet at irettescette; jeg tilstaaer det uden Frygt,
siden De nu engang har lcert mig at tale et Sprog
med Dem, forskjelligt fra det, jeg forer med Andre;
men af famme Grund maa De heller ikke rose mig.
Jeg troer, det ligger vist i Deres Natur bestandig
at have Noget at udscrtte paa mig; kun saaloenge,
fom De dadler og opfoger mine Feil, kan jeg vcere
overbeviist om Deres tidligere Velvillie."
„Mcerker De da ikke, at min Stemme stjcelver,
medens jeg taler med Dem. Det er, fordi jeg er
rort og bevceget som De, ikke blot over den fattige
Families Nod, der allerede lcenge har vceret mig
bekjendt, men over Alt, hvad jeg har hort og feet
af Dem talten."
Jeanne svarede Intet hertil; hvis hun i dette
Oieblik skulde have talt, vilde hun vcere bristet i
Graad, og dog gjemte hendes Bryst en Verden af
Lykke. Hun vovede ikke at bryde denne Taushed.
Omkring dem bredte Aftenen sine Skygger og
Hovedstaden sin larmende Fcerdsel, men de gave ikke
Agt herpaa.
„Jeg har endnu gjort saa lidt for at fortjene
Deres Roes," sagde hun endelig; „men det skal nok
blive anderledes. Jeg bil opsoge de Fattige og dele
min Overflod med dem, dsr trcenge. De stal faae
at see, hvor let det er at folge den Vei, De har
viist mig."
„Nei, jeg vil kunne glccde mig derover, men ikke
saae det at see," svarede Thorning hurtigt og bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
