Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Frank tog sin Hat og fulgte Gunder ud af
Voerelset.
Da de kom til Trappen, standsede han pludseligt
og drog sin Arm ud af Gunders.
„Jeg har glemt Portnoglen," sagde han, „gaae
kun iforveien, jeg kommer strax efter."
Med disse Ord gik han tilbage til sit Vcerelse.
I samme Oieblik syntes Gunders Ruus at voere
forsvunden. Lydlos og hurtig sneeg han sig efter
Frank. Doren stod paa Klem, Lampen fra Korri-
doren kastede et svagt Lys ind i Vcerelset, Gunder
saae Vennen tage en spids tvecegget Kniv ud af en
Jagttaste paa Vceggen og skjule den hos sig. Han
sprang et Skridt tilbage og ravede derefter hen mod
Doren.
„Tcenkte jeg det ikke nok!" raabte han leende.
„Det Satans Menneske! der staaer han, Gud hjcrlpe
mig. og tommer den sidste Draabe, der var tilbage
i Flasterne. — Kom nu, min sodeste Ven, hvis vi
ville troeffe Trine Jansen oven Senge, maae vi bruge
vore Veen."
Gunder tog Frank under Armen og de forlade
Hotellet.
En Tidlang gik de uden at tale. Over Franks
Ansigt var der udbredt en vis Tilfredshed ved at
bemoerke, hvor .tungt Gunder stottede sig til ham
og hvor tilsyneladende umuligt det var ham at be-
vare Ligevagten under Gangen. Imidlertid skelede
Gunder uophorligt efter alle Franks Bevcrgelser,
hans Sjcrl laae saa al sige i de smaa listige Oine;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
