Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han havde gjennemskuet Frank og var forberedt paa,
hvad der vilde skee.
Inden de naaede Betlerskens Huns, havde
Boegteren raabt Tolv. Gunder paastod, at det
vilde voere en Umulighed at faae Trine itale for
noeste Morgen.
„Nu vel," svarede Frank, „saa lad os opfoette
vort Besog saalcenge, nu kan Du folge mig et
Stykke tilbage, Veiret er faa smukt, jeg troer, at
Du vil have godt af at gaae en lille Tour."
„Det troer jeg ogsaa, desuden veed Du nok af
gammel Erfaring, hvormeget jeg holder af at voere
i Dit Selskab. Hvor stal vi gaae hen?"
„Herop!" svarede Frank, og vendte sig om mod
Volden.
„Det er jo en Omvei, lille Frank; naar vi
blive ved at folge Volden, komme vi jo ind over
Langebro."
„Ja. hvad gjor faa det?"
„Ikke s’gu det Allermindste." sagde Gunder
blidt, „hvad Du vil. det vil jeg ogsaa."
De gik atter nogle Dieblikke uden at tale til
hinanden. Frank lod til at voere troet, han fore-
slog Gunder at tage Plads paa en af Boenkene
paa Volden.
„Ja! lad os hvile lidt og saa tage Afskeed med
hinanden for iaften. jeg er saa sovnig, at jeg knap
kan holde Brikkerne aabne."
Dieblikket syntes at voere gunstig. Paa hele
Veien over Volden havde de ikke modt et Menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
