Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Plankeværket og kan maaskee spolere dem igjen^
naar jeg stal kravle tilbage."
„Ak, Staven!" hvidstede Gunder dadlende, „hvor
kan Du dog toenke paa Sligt, naar man har en
Bedrift for fom vores. Jeg siger Dig jo, at jeg
har udspioneret Alt; hele dette Landsted tilhorer
os; vi kunne tage det med os og putte det i vore
Lommer tilligemed dem, som boe derinde, hvis vore
Lommer bare vare store nok dertil. Toenk Dig, min
yndige Hundeklipper, der boer ikke Andre end sire
smaa bitte Fruentimmer heroppe, af disse er endda
Eierinden saa fiin og fornem, at hun vilde faae et
Tilfoelde blot ved at hore mig lette min Samvittig-
hed ved en lille Eed. Der er ikke mere Skjoeg i
hele Gaarden end der sidder paa et Honseccg. Naar
jeg taler om Skjoeg, mener jeg Mandfolk," tilfoiede
han forklarende.
„Men de have jo Fremmede iaften," bemoerkede
Staven, som vedblev at noere sin tidligere Utilboie-
lighed mod Gunders Plan, „saaloenge de blive, er
der ikke Noget at stille op for os."
„Hvad gjor saa det, min dydige Ven? idet-
mindste kunne vi da faae Leiligheden efterseet for
en anden Gangs Skyld."
„Nu taler Du fornuftig, Gunder; gjemt, er ikke
glemt, som man siger for et gammelt Ordsprog."
„Reis Dig Staven, Voer saa god, maa jeg byde
Dig ind i mit lille Lysthuus derhenne."
Gunder reiste sig og gik ind i Lysthuset, som.
Jeanne og Josephe nylig havde forladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
