Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
„Dit Lysthuus!" gjentog Staven, som fulgte
-efter ham, „ja bild os det ind! Du er rigtignok en
Fyr til at have saadant et Lysthuus "
„Det er sgu’ mit Lysthuus," paastod Gunder,
„maa en Ting ikke vcere min Eiendom, for at jeg
kan gjore med den, hvad jeg vil?"
„Det er vistnok."
„Nu, med dette Lysthuus kan jeg gjore Alt,
hvad der behager mig. Jeg vil ligge med Benene
op i Sophaen og tilsmudse det hvide Betrcek, see, jeg
gjor det; jeg vil spilde Vand paa Vceggen, seer Du,
jeg spilder Vandet."
Gunder greb en Karaffe paa Bordet og kastede
dets Indhold over paa Vceggen.
„Jeg vil spise Syltetoiet," udbrod Staven, „see,
det er spist." Med disse Ord greb han en Assiette
med Syltetoi og lomte den leende.
„Og naar man Ingenting har at spise, saa be-
behover man heller ingen Skeer, derfor ville vi
stikke disse to Solvskeer til os; der har Du den ene,
Gunder."
„Det er rigtigt, min oervoerdige Ven! man maa
vcere forsigtig i denne Verden, lad os gjemme
Skeerne; Stedet ligger saa aabent, der kunde let
komme Nogen og stjcele dem."
„Naa, nu begynder det jo at blive morsomt,"
bemcerkede Staven, idet han tog Plads i Sophaen-
„men en Fornoielse som den, jeg havde igaar, har
jeg dog aldrig oplevet. Gud give, Du havde voeret
tilstede, Gunder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
