Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
tog en lille ALske op af Lommen. „Om Forladelse,
at jeg teender paa Din Voeg, Gunder!" tilfoiede
han, idet han som en Rasende strog flere Svovl-
stikker nedad Vceggen, bestandig paa saadanne Steder,
hvor han antog, at de Ridser, han foraarsagede,
vilde blive meest synlige.
Gunder tog en Cigar og beed den midt over, der-
efter gav han Hundeklipperen det mindste Stykke og
hver as dem toendte Sit.
„Lad os see at komme afsted," sagde Gunder,
„det varer mig for loenge at vente til de Fremmede
tage bort."
„Det kan Du have Ret i, men Du maa forst
betoenke, at Du har forspildt mig min Fornoielse
med Skovtouren, derfor maa jeg have Noget til
Vederlag."
„Hvad mener Du med Vederlag?"
„Jeg mener, at Du nok kunde hjcelpe mig med
at sproette det lille Stykke fine Silketoi af denne
Sovepude, naturligvis hvis Du ellers ikke har
Noget imod, at jeg tager det med mig."
„Jeg vil give det til min Kjoerestes Datter, at
hun kan faae sig en Silkehat deraf. Finder Du
ikke, det er skammeligt at betroekke en Sopha med
saa fint Silketoi."
„Ganske vist," svarede Gunder, der loe over
Stavens Jdee, saa Taarerne kom ham i Oinene,
„lad os i Guds Navn sproette Silketoiet af, men
det maa skee hurtigt."
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
