Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunder og Staven tog hver en Kniv frem og
sprcettede Betrcekket af Puden.
„See faa, det var deiligt," yttrede Staven, idet
han lagde Toiet omhyggeligt sammen og stoppede
det ind under Vesten, „tro mig, den Lille vil blive
glad over denne Forcering. Stykket over den bageste
Pude er saa smalt, at det ikke lonner Umagen at
tage det med, men for at jeg kan kjende det, naar
jeg kommer igjen, vil jeg dog med Din Tilladelse
soette mit Mcerke derpaa."
Medens han sagde dette, sonderflcengede han
Puden paa Kryds og Tvcers, derpaa forlode de
Lysthuset.
Da de vare komne over Plankeværket, tog de
Afskeed med hinanden og bestemte et ncrste Mode
en af de folgende Dage.
„Hils Din Kjcereste fra mig," sagde Gunder,
„jeg holder saameget af hende."
„Jeg ftal besorge Din Hilsen," svarede Hunde-
klipperen. „Jeg troede ellers, vi skulde folges ad
ind til Byen."
„Jeg vilde gjerne, min kjcereste Ven," svarede
Gunder, „hvis jeg ikke havde havt et nodvendigt
A§rinde ud paa Vesterbroe. Jeg kjender et Lyststed
i Alleen, hvor Folkene ere saa ftjodeslose med deres
Sager, de lade Alting staae for aabne Dore, de
Usorsigtige, jeg maa ind og see om de have faaet
lukket til iaften. Lev vel, min dydige Ven,"
Gunder kyssede paa Fingeren ad Staven og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
