Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
„Ja, ganske vist."
„Hvoraf veed Du det?" spurgte Lovendahl.
„Jeg har tvunget ham til at gaae til Bekjendelse
for mig."
„Men det kan jo umulig forholde sig saaledes,
siden han netop her staaer navngiven som en as
Baronessens Arvinger; naar dette Hcefte var for-
svundet, vilde man jo ikke have kunnet udbetale ham
hans Andeel af Arven."
„O, De kjender ikke Franks Fcerdighed i at lave
falste Haandstrivter; han er saa durkdreven, saa
durkdreven."
„Der maa stikke et skrcekkeligt Bedragerie under
alt dette!" udbrod Thorning,
„Ja, ganske vist," svarede Greven, „men under
enhver Omstændighed forekommer det mig rettest,
at vi oieblikkelig henvende os til Etatsraad Varning,
der har havt Baronessens Testamente under Hccnder;
han alene vil kunne give os Lys i Sagen, Vi gaa
til ham endnu iaften."
„Imidlertid venter Du her, Gunder," tilfoiede
Thorning, „og forlader ikke Voerelset, for vi komme
tilbage."
„Nei, kjcrre Herre," svarede Gunder, „jeg stal
saamcend ikke gaae.bort, hvorfor skulde jeg gjore
det? naar man har en rolig Samvittighed, og det
har jeg, Gud skee Lov, behover man iike at frygte
Nogen. Jeg er saa glad og saa fornoiet over, at
Sandheden endelig kommer for en Dag, De kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
