Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig troe, hvor det har piint mig at boere paa denne
frygtelige Hemmelighed."
Thorning tog Testamentet, lukkede Voerelset af
og gik med Lovendahl.
„Ak, Herre Gud!" udbrod Gunder, da han var
bleven alene, „hvor dog de rare Mennesker kunne
voere eenfoldige; de lukke Doren af i deres Hjertes
Uskyldighed, og toenke saa, at den hellige Grav er
vel forvaret, og at det ikke skulde voere mig muligt
at komme ud, hvis jeg forresten vilde, jeg, fom har
mine Instrumenter i Lommen. Men jeg vil ikke
ud, jeg gad nok see, hvad de skulle fange an med
mig. Frank derimod vil skee en Ulykke, det er det
Fornoieligste ved den hele Historie. En fiffig Hund
er han rigtignok, men det stal dog more mig at
erfare, hvorledes han sober det Fod, jeg her har
brokket sammen til ham."
Etatsraad Varning blev meget overrasket ved at
see Thorning og Lovendahl komme saa sildig om
Aftenen, og endnu mere, da de forlangte en Samtale
med ham i Eenrum. Han forte dem ind i sit Contoir
og bod dem tage Plads. Lovendahl dreiede Noglen
om i Doren.
„De lukker Doren ilaas!" udbrod Etatsraaden
med stigende Forundring. „Nu vel, mine Herrer
vi ere ene og ville blive uforstyrrede; hvilken Om-
stændighed stal jeg tilskrive LEren af dette sildige
Besog?"
„Vort ALrinde er af en ligesaa vigtig som delikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
