Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
der af Enhver, som noermede sig hende, blev be-
handlet med den Wrbodighed, der skyldtes den for-
nemme Dame, og i Andreas, som aldrig blev Andet
end den lykkelige Foretruknes Tjenerinde. Det var
Grunden til et Had, som bestandig vedligeholdt sig
lige skjult og broendende, og som fra Josephes Side
blev besvaret med Ringeagt.
D a Josephe traadte hen til Greven og lamede
sig til hans S tol, antog hans M iner et Udtryk af
Voerdighed og Alvor, der stak besynderligt af mod
det tidligere Galanterie, han havde fogt at lccgge
for Dagen. Han hilste, idet han tog hendes Haand
og sagde:
„Hvor Dine Kinder glode, mit smukke B arn!
D u seer saa livsglad ud iaften; hvad er Aar-
sagen?"
„Behovedes der anden Aarsag end min Gloede
over at sinde Dem saa vel."
„Og D u kommer nu for at besoge mig gamle,
voerkbrudne M and? Hvor det er smukt gjort af
Dig."
„Ja, og for at hilse paa Dem, forend jeg tager
paa Comedie."
„Ah, det er sandt, Du har Loge i Theatret
iaften; jeg har rent levet mig ud af Verden i den
senere Tid."
’ „Vi skulle nok give Dem Sm ag for den igjen,"
svarede Josephe, „naar De forst bliver rigtig rafl?"
„Vi!" gjentog Greven sporgende, „hvem forstaaes
med dette V i?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
