Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
„Det bliver morkere og morkere," vedblev Gun-
der, „og Blcrsten tager til hvert L)ieblik. Veed Du
hvad, Frank, det var i Grunden Synd, at vi fik
den stakkels, gamle Mand overtalt til at gaae ud i
et saadant Veir. Jeg fortryder det, siger jeg, og
lover dyrt og helligt, at det aldrig stal stee oftere."
„Tys!" hviskede Frank, idet han reiste sig og greb
Gunder i Armen. „Jeg synes, jeg horer Skridt i
Noerheden. — Der har vi Manden, Gunder."
Gunder tomle Resten af sin Flaste og stak den
koldblodig i Baglommen.
„Gelinde, min Ben, ganske gelinde!" hviskede
han rolig. „Jeg troer, Gud, forlade mig, Du
er mig den Rette, — men hvad Djcevlen, det er jo
ikke Fontesant, jeg horer To for Een. Det er vild-
fremmede Mennesker, der noerme sig. Klokken er
ogsaa langtfra ni endnu."
Nede paa Veien kom to Personer gaaende, lige
forstjellige i Skikkelse og Dragt. Den ene var
en gammel Mand med lange, hvide Haar, der
uredte hang ned under en lavpullet Hat Hans
Figur var krumboiet og tynget af Aarenes Voegt.
Hans Klcedning af det tarveligste Stof, lappet og
sonderreven. Den Anden syntes at voere flere Aar
yngre, hans Figur rankere, hans Dragt omhyggeligere.
Kun i een Henseende lignede disse to Vandrings-
mand hinanden. Havde det voeret mere lyst, vilde
man i Begges Aasyn have fundet samme uudslettelige
Furer, hvormed Modgang og Lidelser betegne deres
Osfre. I den gamle Mands Trcrk var imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
