Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
lertid Sorgmodigheden og en vis Mildhed fvr Die-
blikket de meest overvciende Folelser, den Ingres
magre og indfaldne Ansigt vidnede derimod om en
vis Aandsfravcrrelse; hans lyse Dine stirrede stive og
ufravendte paa enhver Gjenstand, de modte.
I Ncerheden af Gunder og Frank standsede de
to Vandrmgsmamd, satte sig ned paa Broen, idet
den Gamle rakte den Angre et Stykke Brod af
den lille Tverpose, han bar over Ryggen.
„Det var da en forbandet Historie, hvis de
skulle faae isinde at slaae sig til Ro her," hvidstede
Frank til Gunder.
„Det har ingen Nod, min Dreng; naar jeg ikke
vil have dem lamgere, verser jeg dem voek. Du
seer vel, at de sidde paa Taget af mit Landsted. —
Lad os gjore lidt Loier med disse to gamle Fyre,
liste os bag paa dem og slaae dem Sand i Dinene,
saa fordrive vi Tiden med Noget. Kom, Frank!"
„Nei, jeg er ikke oplagt til Sligt i dette Die-
blik, lad os hellere forholde os rolige og lytte efter,
hvad de have at fortcelle."
„Som Du vil, lad os det."
„M aalet ligger for os," udbrod den yngste af
de to Fremmede. „ Vi ville naae det endnu i Aften,
derfor takker jeg Dig, Gamle; hvis Du ikke havde
hjulpet mig, vilde jeg neppe vcere naaet saa langt."
„M aalet!" gjentog den Anden med et sorg-
modigt Smiil, „jeg har intet M aal. Overalt, hvor
jeg kommer, er jeg en Fremmed, og det har jeg
vcrret al den Stund jeg levede."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
