Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
„Jeg forstaaer Dig ikke ret, rnin Ven, og siden
det nu lakker ad Enden til med vor Reise, saa stig
mig, hvem Du er, siig mig Dit Navn, for at jeg
kan vide, hvem jeg stylder Tak for den kjcrrlige
Omhu, hvormed Du pleiede mig, medens jeg laae
fyg og afkrceftet paa Veien."
„Jeg er en navnlos Mand," svarede den Gamle
med en dyb og sagte Stemme, „fpottet og ringe-
agtet af alle Mennesker, lad vcere, jeg aldrig
har gjort dem Noget til Last, Loven domte og
straffede mig, for jeg vidste, at jeg havde forbrudt
mig mod den. De tog min Frihed fra mig og
spcerrede mig inde i et Fangehul, hvor jeg savnede
den frie Luft og det klare Sollys, som jeg dog
elstede saa saare; — men I forstaaer mig ikke; nu
vel da, jeg er en Tater, en Natmand, som drev
omkring paa Ahlheden derovre i Jylland med en
Glaskiste paa min Ryg og slog mig igjennem, som
jeg kunde bedst."
„En Tater!" gjentog den Anden overrasket.
„Jeg er Garre Natmand, som engang var et
Grevebarn og blev gjort til Greve igjen, men jeg
forlod de fornemme Folks Slot, stjondt de kaldte
mig Son der; jeg agtede ringe paa deres Leveviis
og de magelige Dage, de lode mig kjende. Jeg
vendte tilbage til min Kammerater og til Heden.
Hvis I vidste, hvor herligt vort Liv var derovre,
medens jeg endnu var ung; om Sommeren, naar
Solen varmede os mellem Lyngrisene, hvor vi vare
langt borte fra Menneskene, ikke horte til Andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
