Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
„Jeg indseer egentlig ikke Nodvendigheden af at
drcebe ham. Lad os kneble og binde ham, tage
Naglerne og saa gaae vores Vei."
„Er det virkelig Din Mening, Din Hedning,
Din Menneskeceder? Synes Du ikke, at det vilde
vcrre syndigt at lade den stakkels, gamle Mand ligge
bunden og kneblet i en vaad Groft hele den lange
Nat? Han vilde faae Snue, maaskee Gigt. som han
aldrig siden forvandt. Jeg taler slet ikke om, at
en dod M and ikke kan anklage Den, der tilfoiede ham
Molest, medens det derimod ikke var saa utcenkeligt,
at den Levende kunde kjende Ens smukke Ansigt og
robe hele vor Hemmelighed. Nei, den Jdee er ikke
saa heldig. Reis Dig op, nu vil jeg aldrig vcere
cerlig, hvis vi ikke have vor Mand for os. Det var
ogsaa paa hoie Tid, at han kom, Klokken gaaer
til ti."
Frank og Gunder steeg op af Groften og gik
over hver paa sin Side af Veien. Inde fra Byen
kom en hoi Skikkelse gaaende med langsomme og
afmaalte Trin. Han skottede sig til en Stok og stand-
sede flere Gange paa Veien, som om han ventede
Nogen. Regnen tog til; tunge sortegraae Skyer
bedcekkede Himlen. Det var ikke muligt at see mere
end nogle faa Skridt foran sig. Med Undtagelse
af Stormen, hvis Piben lod hen over Trcetoppene
og den svage Rullen af Vogne i de ncrrliggende
Alleer, var Alting stille. Den Kommende vedblev at
gaae fremad midt paa Veien med langsomme Skridt.
Hans Figur var boiet forover, han stottede sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
