Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 3 2
Stokken. Gunder iagttog Alt og var overbeviist
om, at det ikke kunde vcere nogen Anden end Fonte-
sant. For dog at staffe sig fuldkommen Vished,
gjorde han et Skridt ud paa Veien, hvilket bragte
ham i lige Linie med den Anden. Denne lod ikke til
at have bemcerket ham tidligere, standsede og syntes
at studse.
„Med Forlov at sporge, den gode Herre skulde
vel ikke vcere Fontesant?" udbrod han med sikker og
rolig Stemme.
„Og hvis det var Tilfceldet, min Ven! hvad
saa?" spurgte den Gamle, lcenende sig til Stokken.
„Ja, saa vilde jeg gjerne bede Dem gaae med
mig herover til Grosten, formedelst at her ligger
en Mand og gisper og vil saa inderlig gjerne
snakke med Dem. Han gav mig en Solvffrestilling,
for at jeg skulde passe paa, naar De kom."
„Jeg er Fontesant, for mig hen til ham, der
venter."
„Ja gjerne, gode Herre, Voer saa artig, stot Dem
kun til mig."
Frank noermede sig i dette Oieblik fra den mod-
satte Side.
„Den anden Arm, min Ven! den hoire, om jeg
tor bede."
„Med Fornoielse, kjoere Herre!" svarede Gunder,
idet han traadte over paa den modsatte Side og
sogte at skjule en spids Gjenstand i Troiecermet.
Den Fremmede gik nu saaledes, at han holdt
Gunders hoire Arm i sin venstre, medens han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
