Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
derimod havde den hoire Arm fri, hvormed ha«
flottede sig til Stokken. Gunder trak ham med sig
over mod Groften, idet han kastede et Blik tilbage
for at see, hvor Frank var. Den Gamle syntes at
lcrgge Mcerke til dette Blik, og dreiede sig pludselig
til Siden, saaledes at han kom til at vende Ansigtet
mod Frank.
„Au, au!" raabte Gunder, „min Arm! De trykker
mig jo ganske flad. For Djcevelen, min Herre! skal
det vcere Alvor, saa lad os sange an for Alvor."
„Ja, lad os sange an for Alvor," sagde
Fontesant.
Gunder sogte med et hcrftigt Ryk at gjore Armen
frie; men det lykkedes ham ikke, tvcertimod udviklede
nu den nylig saa tilsyneladende svage og vaklende
Gamle en Kraft, som man ikke skulde have for-
modet, idet han ved at boie sig ned mod den ene
Side tvang Gunder til at folge med, indtil Kryb-
skytten paa engang tabte Ligevcrgten og faldt. I
det Samme flap den Anden og bibragte ham et saa
voldsomt Slag over Hovedet, at Gunder med et
kvalt Skrig rullede ned i Groften.
Under dette Optrin var Frank raadvild og for-
hindret af Morket i at see, hvad der foregik. Da
han horte Gunders Skrig, sprang han ind mod
den Gamle. Manden gjorde et Skridt tilside og
udbrod foragteligt: „ J ere altsaa To mod Een! >za,
ja, man faaer at finde sig deri." Efter disse Ord
styrtede han ind mod sin Angriber og kom ncrr nok
til at see ham vende Ryggen, og uden at agte paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
