Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Brcedderne ud af deres Sammenfatninger. „Voer
saa god, lad os spadsere ind; siden jeg engang har
faaet Din Leilighed at see, vil jeg kjende den overalt.
Nu ere vi altsaa i Haven. — Tys, hvad er det, jeg
synes, der gik en Dor henne ved Huset, nci, det var
blot Vinden, der ruskede i Trceerne; men see der,
hvor klart Lyset skinner ud fra Stuen; kom, vi
maae have at vide, hvad de tage sig for."
Frank adlod uden Indvendinger og de spadserede
Arm i Arm gjennem Haven hen til Vaaningshuset,
fra hvis Stueetage et klart og bloendende Lysskjcer
straalede ud gjennem de skjodeslos sammentrukno
Gardiner. Gunder og Frank krob op paa Steen-
trappen, hvorfra de kunde see Alt.
I Voerelset indenfor foregik solgende Optrin:
M an saae et lille med Pragt og Odselhed nd-<
styret Vocrelse, der modtog sit Lys deels fra en
Broncelampe, som stod paa Bordet, deels af Ilden
i Kaminen, hvis knittrende Flammer kastede et grelt
og rodligt Skjcer henover de spraglede Blomster-
bouketter paa Gulvtoeppet.
Foran Kaminen sad Josephe indsvobt i et
guulbrunt Palmeshawl. Hendes Hoved hvilede paa
Hcenderne, Albuen paa Lånestolens Arm, og Fod-
derne, som hun stottede paa en broderet Skammel,
kom saameget tilsyne under Kjolens Folder, at
man kunde skjcelne de yderste Spidser af hendes
smaa Safsians Tosler.
Ved Siden af Josephe sad Lovendahl taus og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
