Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
stille ligesom hun, skjondt Aarsagen til deres
Taushed ikke var den samme.
Josephe stirrede ind i Kaminilden, medens hun
gyngede sig frem og tilbage paa Stolen, uden at be-
mcerke GrevensBlik, der ufravendt var rettet paa hende.
„Alexander," fagde hun pludselig, ider hun boiede
sig noermere hen til ham og tog hans Haand, —
„hvis han doer?"
„Det er der ingen Grund til at frygte for,
min sode Josephe," svarede Lovendahl. „ I de Lo
sidste Dage besinder Greven sig langt bedre end
for, og Lcegerne give det bevste Haab; hvis han
dode," tilfoiede han med et Sm iil, „saa berovede
han mig for det Forste den Lykke uafbrudt at voere
i Dit Selskab."
„Ja, men jeg vil ikke have, at Du oftere skal
vaage’over Greven," svarede Josephe. „Horer Du,
det er min faste Beslutning; iaften vil jeg voere
alene ved hans Sygeleie."
„Alene!" gjentog Greven med en forgmodig Be-
toning, idet han lod sit Blik bonligt og bedende
dvoele paa hende. Derncest fulgte et Diebliks
Taushed.
Josephe vendte sit Hoved til Siden. Hun lod,
som om hun ikke saae den Smerte, Lovendalhs
Ansigt udtrykte; imidlertid var der Noget i denne
Taushed, som hun frygtede og udbrod derfor:
„Indseer Du da ikke, Alexander, at jeg maa
opgive Din Beskyttelse og Dit Selskab, hvis Du
ikke viser Dig fornuftigere. — Hvorledes vil det da
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
