Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja," svarede Lovendahl, „Du har selv
sode Josephe."
„Naar har jeg sagt det?"
„Jaftes!" hvidskede Greven.
Josephe rodmede, Lovendahl vedblev at stirre
paa hende; hans Blik forogede hendes Forvirring;
hun trak hans Hoved til sig og bedækkede
med begge Hoender.
„Hvorfor tier Du?" udbrod Greven under
Pause, som i dette Dieblik opstod mellem dem.
„Hvad toenker Du paa, Josephe, medens disse Skyer
drage hen over Din hvide Pande."
„Jeg toenker paa, at Du ikke viser Dig oedel-
modig, Alexander, men misbruger Dit Herredomme."
„Nei, min egen kjoere Josephe," svarede Greven,
„siig, at Du tilgiver, hvis der i mine Ord ligger
Noget, som krcenkede Dlg; Du veed det jo. Alt,
hvad jeg er og bliver, det er Dit Vcerk; min Lykke
er lagt i Dine Hcender. Siig, at Du gloedede Dig
over igaar Aftes."
Greven knoelede ved disse Ord for hende, boiede
Hovedet og saae hende ind i Ansigtet med et Blik
saa varmt og broendende, at dette bedre end hans
Ord tolkede Sandheden og Styrken af den Lidenskab,
han yttrede.
„Nuvel da!" svarede Josephe, idet hun slyngede
sine Arme omkring hans Hoved og kyssede ham.
„Jeg tilgiver Dig, Alexander, og gloeder mig over
iaftes, siden Du gloeder Dig derover."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
