Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
Imidlertid talte Thorning og Jeanne med hin-
anden; disse To var det Par, der forst blev noevnet.
„Nei," vedblev Thorning, „stig heller, at den
M agt, De har indrommet mig over Dem fra den
forste Tid af vort Bekjendtstab, svandt, saafnart De
opdagede, at jeg elskede Dem, og hvormeget frygtede
jeg ikke for, at dette Dieblik skulde komme. — Ja ,
jeg har forsyndet mig mere, end De troer; hver
en ny og herlig Side, som denne Tid afflorede
hos Dem, sogte jeg at gjore ringere i mine egne
Dine. Og hvorledes streed jeg ikke for at undertrykke
eller blot formindske det tiltagende Herredomme,
hver ny Time gav Dem over mig, skjondt jeg dog
i mit Hjem loengtcs efter disse Timer, gjenkaldte
den Inde, der hvilede over enhver af Deres Hand-
linger, horte atter Deres Stemme, dette forunderlige
blode Organ, der befalede, selv naar det syntes at
bede. Og da nu omsider Deres Herredomme var
for stort til, at jeg lcengere kunde fornoegte det,
frygtede jeg, at De skulde erfare Noget derom. De
ahnede mindst den Kamp, det kostede mig at synes
rolig og ligegyldig i Deres Noerhed, at voere kold
og stroeng, hvor mit Voesen er fortabt i Dmhed og
Tilbedelse."
„Jo!" hvidskede Jeanne med en Stemme, der
var lav og skjoelvende, „jeg ahnede det nok, fordi
denne Kamp var gjensidig?"
„Men forstod De mig dengang ikke, saa fattede
De heller ikke min Lykke, da jeg endelig beseiret og
undertvungen hengav mig i Skjoebnen. Hele Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
