Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
nceste Vcerelse raabe Vcertinden i Dret, om hun
vilde laane ham et Lys og lidt Lak, til at forsegle
et Brev med. Strax efter vendte han tilbage med
begge Dele.
„See saa!" udbrod han, „nu har vi Lys, lad
os blot tove et Par Minutter, for vi gaae
videre; den Gamle staaer just med Kurven i Haan-
den, for at gaae paa Torvet. Luk Vinduet lidt
paa Klem, Skjcrrsliber, og see efter, naar hun gaaer
ned ad Trapperne, saa begynder jeg paa mine
Kunster."
Henning gjorde, som Vennen bod ham. og da
han havde seet Konen forlade Huset, lukkede han
Vinduet og underrettede den Anden derom.
„Godt, nu stal Du see, hvor let jeg boerer mig
ad med at faae Fyr paa."
Han gik hen til Kommoden, trak en Skuffe
ud og slog Bunden ud af den med Foden.
„Seer Du, Skjoerstiber," sagde han med en
Skoggerlatter. „Det var Nummer Een! tag Du
nu Din Kniv og klov det smaat, imidlertid bcerer
jeg mig ligesaadan ad med nok en Dito. Det Hele er
gjort i en Haandevending, og Konen vil ikke mcerke
det Mindste. Vi gjor saaledes ved alle tre Skuffer.
Rigtig deilig! Det stal hun have til Straf, fordi
hun scetter et saa gammelt og ormestukkent Meubel
ind til skikkelige Folk. Saa! nu scetter jeg Skufferne
ind igjen, og Komoden bliver da ved at vcere ligesaa
god, som den altid har vceret paa den Smule
Bund noer. Egentlig kunde vi ogsaa tage Bagklced
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
