Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
ningen med, fordi Voertinden er dov; men lad hende
nu beholde den for denne Gang. Jeg mener, at vi
have faaet tilstrækkeligt Broende. Hvad siger Du,
Skjoersliber?"
Staven rettede sig i Veiret, slog den Anden paa
Skulderen og skoggerlo over sit Indfald.
„Du er mig Satan til Hundeklipper!" sagde
Henning, idet han ivrigt klovede Broedderne med
sin Foldekniv, og derpaa broekkede dem i smaa
Stykker. „Man skulde ikke see Dig an for den
Karl, Du er; men der sidder ofte et rigt Barn i
en fattig Kones Skjod, og kroget Trce kan ogsaa
give Kul, som Ordsproget siger."
„Djoevlen staaer i Dig og dine Ordsprog,
Skjcrrsliber."
„Det kommer af, at jeg er faa fornoiet idag,"
svarede Henning, „jo gladere jeg er, des flere Ord-
sprog, lystig Selskab gjor korte Mile"
„Men vi spilde Tiden med Snak!" udbrod
Hundeklipperen, „tag mig Lyset, Skærsliber! og lad
os faae Fyr paa."
Hundeklipperen lagde Troestumperne tilrette, og
stak hele Lyset midt ind imellem dem, derpaa lukkede
han Kakkelovnsdoren til.
„Hvad Fanden! Du lader Lyset smelte op
derinde," raabte Henning med en Skoggerlatter,
„nei, det er deiligt, aldrig i mine Dage har jeg
kjendt Mage til Hundeklipper."
Han gned sig i Hcenderne og foer omkring i
Voerelset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>