Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
dermed; de talte og drak, og saaledes gik et Par
Timer.
„Det er nok Elleve, han raaber dernede," yttrede
Henrik, der havde besluttet at gjore et Forsog paa
at komme bort, forat underrette Betjenten om det
Skeete. „Skulle vi ikke gjore en Tour sammen op
paa Norregade forat see, hvorledes det staaer sig
og give Voegteren Noget at drikke."
„Det behoves ikke," svarede Henning med et
polidsk Smiil. „Huset bliver vel staaende, indtil vi
komme, og Vcegteren sover vist ogsaa, uden at saae
Brcendeviin, det er en gammel Mand, og denHund,
som ligger, griber ingen Hare, som Ordsproget siger.
Skulde det endda slaae feil sor os, og Fyren mcerker
tilUraad, tcenker jeg, at vi flippe fra ham alligevel;
man kommer langt videre i Verden med en Haand-
fuld Magt end med en Soekfuld Ret."
Der gik atter nogen Tid, som afvexlende blev
tilbragt med Drik og Samtale. Skærsliberen mcer-
kede, at det ikke vilde lykkes ham at beruse Henrik,
han havde opgivet dette Forsog og lagt sig hen i
Alkoven ved Siden af Stavens Hund, idet han
foregav, at han vilde sove; men hvergang Henrik
kastede sit Die over til ham, modtes deres Blikke,
han indsaae, at der ikke var nogen Mulighed i at
skuffe ham.
„Nu raaber han Tolv!" bemcerkede han efter
nogen Tids Forlob, „skulle vi nu ikke gaae?"
„Lad os vente lidt endnu," sagde Henning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
