Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
„Opsat er ikke glemt; om en Time er det ogsaa
tidsnok."
„Hor, Skjcersliber! Du gjor mig ncesten gal i
Parykken med Din Venten; jeg er noerved at blive
kjed af det Hele," sagde Henrik, idet han smilede,
for at skjule den skrækkelige Knibe, han befandt sig i.
„Ncrsten skyder ingen Mand as Hesten; det er
desuden ilde at blive vred, hvor Ingen er roed."
Efter disse Ord hensank han atter i den forrige
Taushed. Klokken slog Et, og endnu blev han lig-
gende. Henrik havde foresat sig ikke oftere at
minde ham om Tiden. Han begyndte at blive sov-
nig, baade af den nydte Spiritus, og efter alle de
Toure, han havde gjort den foregaaende Dag, for
han fandt Lisbeth. Just som han bukkede under
for Sovnen, vcekkede Skjoersliberen ham, idet han
sprang ud af Alkoven.
„Nu er det paa Tiden, at vi gaae," sagde han
rolig og bestemt. „Jeg har seet saameget af Dig
iaften, Henrik, at jeg just ikke har Grund til at
holde Dig for en reen Bogsinke; hvis vor Tour
lober heldig af, gjor det mig ondt at have mistccnkt
Dig, men man stal cede en Skjcrppe Salt med en
Mand, for man slutter Venskab med ham; gjor Du
derimod noget Tegn til at forraade mig, saa vil
jeg lade Dig vide, at jeg har en Prikker (Kniv) hos
mig, og hellere end jeg lader mig gribe, stikker jeg
Dig ihjel. Naar Barnet er dodt, er Fadderskabet
ude. Jeg holder meget af at have reent Meel i
min Scek, og lige Trcctte kommer bedst tilrette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
