Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Lad os nu berede os til Toget. Siden Staven er
din Broder, og har givet Dig sin Forretning i
Hcende, sagde han Dig da ikke, hvor han plejer at
gjemme sine Dirker herinde? Dem skulle vi netop
bruge iaften."
„Nei," svarede Henrik, „det maa han vel have
glemt i den Fart, han gik bort."
„Det var da moerkeligt," vedblev Henning, der fik
en ny Grund til Mistanke. „Jeg har nu kjendt
ham i tre Aar, men han pleier aldrig at glemme
Sligt."
Med disse Ord rev han et Nurnbergerbillede
ned af Voeggen, tog en los Mursteen ud, stak derpaa
Haanden ind i et udhulet Rum bag Stedet, hvor
Stenen havde siddet, og tog et Knippe falske Nogler
og Dirker frem. „See her!" hvidskede han leende,
„man siger, at en gylden Nogle oplukker alle Porte;
disse smaa Tingester gjore netop samme Nytte. Nu
ville vi vandre, her er Gadedorsnoglen, sluk Lyset,
lille Henrik! og gaae saa foran. Jeg solger efter."
Henrik adlod uden at svare; de gik sagte ned ad
Trapperne, og esterat Henning havde skudt Gade-
doren til, uden dog at laase den, sirede de hurtigt
op til Norregade. Her var Alting roligt og stille.
En skarp Nordenvind blcesie gjennem Gaden, en raa
og fugtig Taage indhyllede Alt.
„Her er Stedet, hvor vi skulle tage Brandstigen,"
hvidsiede Henrik, „Vcegteren ligger nede i en Kjoelder-
hals i den anden Ende af Gaden. Der staaer et
Vindue aabent, just i det Fag, vi skulle igjennem."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
