Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
kjendte de Vilde saa godt som jeg, vilde Du ikke
stole paa denne oieblikkelige Fred."
„Jeg antager, de have tabt vort Spor."
„Og jeg. som kjender dem og som derfor ikke
behover at antage eller formode, jeg siger Dig,
at der ikke gives noget tamkeligt Middel til at
dolge vore Spor for dem, de ville soge og finde
det, paa Klippen, iFloden og paa Stepperne, de
ville vedblive at forfslge os, saa rastlose som en
sulten Tiger forfolger en Hjortekalv."
„Men for Fanden? hvorfor tove de da saa-
loenge?" spurgte Ralf med tilsyneladende storre
Utaalmodighed end han virkelig folte.
„Det skal jeg sige Dig, jeg har selv gjort mig
dette Sporgsmaal og fundet Aarsagen, medens
jeg inat sad vaagen histoppe. Nogle Mile lcengere
mod Nord taber Skoven sig i et lavt Krat, dette
ophorer omsider ogsaa i en Sump og en uhyre
lang, nogen og bundlos Slette af Hccngedynd.
Vi kunne altfaa ikke fortscctte den Retning, vi
hidtil have gaaet. Mod Ost derimod sortsoettes
Skoven endnu et Stykke, langs med en bred og
rivende Flod, indtil den pludselig ender, hvor
Strommen forandrer sit Lob og boier ned mod
Havet. Ad den Kant ligger ogsaa Maalet for
vor Vandring, det have Gavtyvene udentvivl ret
godt indset, og ere dragne noermere til Kysten,
langs med Floden, medens de i Ro og Maglade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
