Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
os fortscette vor Vei herinde, overbeviste om, at
vi tilsidst maa passere Skovstykket, som de holde
besat/
„Og der findes ingen anden Vei?" spurgte
Ralf.
„Ingen!" gjentog Aron hovedrystende. „Vi
maa fremad, siden det er vanskeligt at tove, og
umuligt at vende tilbage. Vort Vandforraad vil
ikke vare lcenge, Rodder og Kjod ligge heller ikke
tungt i vore Lommer. Hvis vi drage mod Vest,
ville vi komme til en Flod, for bred til at springe
over, for dyb til at vade over, selv om det ikke
var umuligt, blot af den Grund, at dens Leie
skcerer sig ind mellem hoie og steile Skrcenter.
Kun et Sted lomgere nede mod Havet tager
Skraaningen af; en Naturrevolution synes at
have spaltet Klippen, som i sit Fald kastede en
Mccngde Blokke ud i Dybet, og derved dannede
en Art Bro."
„Nu, den ville vi altsaa gaa over."
„Ja, men det er nctop der, jeg antager, at
vore Fjender holde sig skjulte/’
Denne Forklaring, som blev given med en
rolig og sindig Ligefremhed, egnede sig ikke til at
opmuntre Ralf. Han tav nogle Meblikke efterat
Aron havde ophort med at tale, og spurgte om-
sider, hvad han havde besluttet.
„Endnu Intet bestemt," svarede Mulatten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
