Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Hvalfangerne lobe derind med deres Baade i
nceste Maancd. Vi maa da imidlertid friste
Livet, som vi kunne, soette Snorer for Sump-
fuglene, overliste Padderne, spise Kjodet af
Vandmelonerne, af hvilke der findes en utrolig
Moengde i Sumpene, vi ncrrme os. Fremfor
Alt maa vi spare paa vort Krudtsorraad for det
Tilfcelde, at Gavtyvene skulde faae ifinde at af-
lægge os et Besog. — Denne Plan kan lykkes,
men den kan ogsaa mislykkes; skeer det Sidste, vil
Din Pistol vcrre vor eneste Udvei, — Jeg kommer
til min anden Plan: Saa vidt jeg formoder, ere
vi i dette Dieblik forfulgte af hele Tingukas
Stamme, det vil sige, af hcnimod femten Krigere
dem fraregnede, der siden igaar slikke Solskin
mellem Klipperne, oppe ved Vandfaldet. Jeg
mener dem, der bcrre vort Mccrke, de Dode. Naar
vi komme til det smalle Skovstykke, mellem Floden
og Kysten, ville vi holde os iSkjul af Tykningen,
og passe dem op ved enhver Leilighed, give dem
Harens Rolle, medens vi selv overtage Jcrgerens,
og det med saameget storre Held, som en Kugle
naaer lcengere end en Piil."
„To mod Femten!" bemoerkede Ralf.
„Ja, min Ven!" svarede Aron rolig, „To,
der have besluttet at vove Livet, imod Femten,
der soge at frelse det, Kampen synes mig endda,
ikke saa ulige. Tykningen er lige saa godt skikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
