Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
om Dagen som onl Natten. — Apagao er en
stor Konge!"
Der var noget forunderligt Gribende i den
stjcrlvende Stemme, det hvide Haar, den nedboiede
Skikkelse, som denne stakkels Konge i Pjalter
fremviste. Aron betroede ham, at de sandsynlig-
vis vare omringede af Tingukas Folk, og gjorde
ham bekjendt med de Bedrifter, de allerede havde
udfort for at undslippe dem.
Den Vilde smilede, hans Ansigt fortrak sig
spottende.
„FrygterPilesmedenJtumiavaiernesHovding?"
udbrod han. „Agapao horte engang en Dingo
gjo og et Barn groede. Vore Mcend sagde, det
var Tinguka."
Aron rystede paa Hovedet.
„Agapao tager seil’„ svarede han. „Jeg
frygter hverken Jtumiavaierne eller Mamiyngoerne,
men jeg og min Broder ere To, og de ere
mange. Alligevel er det vor Hensigt at opsoge
Tinguka og hans Folk. — Nu, da den store Konge
folger os," tilfoiede han med et Sideblik til Ralf,
„ville vi stride med Jtumiavaierne; — forftaaer
Apagao, hvad jeg siger? Vi ville tage deres Fedt."
Den Gamles Skikkelse hcrvede sig, hans Dine
straalede, med en uforstaaelig Geboerde lagde han
Hcenderne over hinanden, trykkede dem mod Bry-
stet og udstodte et dampet Hyl, hvormed han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
