Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
formodenlig sogte at give sin Glade tilkjende.
Derefter gik han hen til et Troe i Noerheden
og nedtog fra Grenene en fmuk ndskaaren Kolle,
hvis Bane var besat med Haitcrnder, et Skjold
og et Bundt Pile. Hans noeste Gang var ned
til Floden, hvorfra han lidt efter vendte tilbage
med en Moengde Snegle, som han begjoerligt
nedslugte.
Hans Tilfredshed tiltog under Maaltidet, han
nikkede til Aron, smilede og sagde:
„Pilesmeden har Ret, Aanden maa vente lidt
endnu, han har vist ikke sit Huus rigtig foerdig
til den store Konge."
Lidt senere begyndte disse tre Moend den af-
brudte Bandring.
I Begyndelsen vare Agapaos Bevcegelser
langsomme, men tiltoge efterhaanden i Sikkerhed
og Kraft. Han banede sig Bei gjennem Krattet,
let og lydlos som en Slange, krybende og bug-
tende sig, ligesom Omstændighederne fordrede, og
holdt sig bestandig fire til fem Slridt foran de
Andre.
„Hvad agter Du at gjore med ham?" spurgte
Ralf, saa doempet, at den Vilde ikke kunde
hore det.
„Fremfor Alt maa vi beholdehami vorNoerhed,
for at voere sikre paa, at han ikke rober os, der-
ncest ville vi benytte hans Kundskab til Egnen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
