Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
tilbage, ville Tingukas Mcend drcrbe ham og
Agapao miste den Belonning, han lovede mig."
„Jeg stal bringe Bossen hjem i Agapaos
Hytte," hviskede Aron. „De ville ikke drcrbe
mig. Lad Dig falde ned bag Busken, Ralf, —
hurtig blot."
Disse Ord bleve vexlede under de forftjellige
Anfald og Parader, hvormed Aron og den gamle
Konge fortsatte Striden. Ralf lod sig glide ned
ved Troeet. Tinguka udstodte et jublende Skrig,
Agapao traadte hen som for at dcrkke ham. Paa
samme Tid sprang den utrcettelige Mulat frem
mod sine Fjender, der efter det sidste Anfald
havde draget sig noget tilbage.
Idet han ilede dem imode, lod en skingrende
Piben af en Muslingeskal inde i Skoven.
De Vilde studsede nogle Dieblikke, og saae
hen i den Retning, hvorfra Lyden syntes at
komme, derpaa droge de sig tilbage, og stjultes
strax efter af Krattet.
Aron begreb ikke Aarfagen til denne Lyd,
som efter korte Mellemrum atter lod sig hore;
han var ogsaa tilfreds med dens Virkning, idet
han saae Ralf forsvinde med den gamle Hovding.
Da Mulatten var alene, kastede han et Blik
henover Valpladsen. Tre af de Vilde laa drcebte
paa Stedet.
„De blive fcerre og fcrrre," hviskede han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
