Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
medens hans haarde Treek antoge et Udtryk af
inderlig Gloede og Taknemmelighed, og han
kastede sit Blik op mod Himlen. „Gud ske Tak,
fordi det er kommen saa vidl! Om en Time ere
vi i det forjcettede Land. Om en Time, — eller
aldrig!"
Han betoenkte sig nogle Oieblikke, om han
skulde folge efter Nalf, der allerede var trcengt
dybt ind i Krattet med Agapao, men da han
indsaae, at han derved sandsynligvis vilde lede
Forfolgelsen over mod dem, vendte han sig i
modsat Retning og forsvandt i Buskene.
Imidlertid syntes Lyden af Muslingsskallen
stedse at noerme sig. Ien Aabning af Skoven,
omtrent hundrede Alen fra Mulatten, kom fire
Vilde tilsyne. Deres hpie Vcrxt, Farver og
Prydelser lod formode, at de horte til Mami-
yngoernes Stamme; hvad der endnu mere over-
rastede Aron, var at finde dem i Samtale med
en af Tingukas Mcrnd. Formodenlig under-
rettede denne de Kommende om, at Hovdingen
befandt sig paa et Tog mod to hvide Flygtninge,
en tilstrækkelig Omstoendighed til at glemme deres
indbyrdes fjendskab. Lidt efter forsvandt de
Vilde inde i Skoven.
Mulatten fortsatte sin Flugt. Et Spyd, som
noget efter troengte ind i Busten toet foran ham,
beviste, at hans Fjender endnu ikke havde opgivet
Pilcsmcdcn. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
