- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
194

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseerindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 9 4
Fremmede at forstaae disse Indfødtes Sprog? Det er let at
besvare. «Naar man, som Araberen, taler med Minespil og
Hænderne, maa man kunne høre og forstaae dem med
Øinene.»
Imellem denne snakkende og gestikulerende Sværm lagde
jeg fortrinsviis Mærke til en lille Pige, halvnøgen, tatoveret
paa Hælen med det bestemte Tegn for den Stamme, hun
tilhørte, rank som et Bambusrør, forresten ogsaa af samme
Figur som det, en levende Modsætning til en Række Neger-
inder, der handlede med Fladbrød, som de selv bage, et
Galleri af det Styggeste, Mennesket har frembragt, levende
Registre paa Alverdens Skjældsord og Forbandelser. Et
Sideblik, en mørk Mine er nok til at bringe dem i Harnisk;
beslutter man engang at gjøre sig til deres Offer, standser
man foran dem uden at kjøbe, saa udspyer disse altid ladede
Batterier en Hagel af Haan, en Rigdom af Spotnavne, imod
hvilke ikke engang Taushed er et Skjold. Imellem disse
Kvinder gik den lille Pige og samlede de enkelte Bygkorn,
der vare tabte paa Jorden. Hendes Høst var ikke stor; det
Tabte havde desuden blandet sig med Sandet. For at faae
det op vædede hun Pegefingeren i Munden og drog saaledes
de enkelte Korn til sig. Hvad hun fandt, gjemte hun i en
Flig af sin Klædning og bar det hen til en gammel Kvinde,
som sad paa Hug noget borte med begge Hænder under
Kinderne. Den Gamle knuste da Bygget med en Steen, tog
lidt Vand af en Faareskindssæk og blandede det med Kornet,
til det blev en blød Deig, den de rullede sammen i Hæn-
derne i Form af en Cigar og spiste med synligt Velbehag.
Alle disse smaa Optrin, som tabe sig og blive til Intet
ved at fortælles, maa man see; det er Stedet, de brune
Klipper, den straalende Sol, den mørkeblaa Luft, det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free