- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
195

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseerindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• 9 5
Dragterne, det lidenskabelige Udtryk, hvormed enhver Følelse
udtaler sig, det er Geværskuddene, Kamelens Brøl, Æselets
Skryden, Mændenes vilde Skrig, som her virker sammen til
et heelt Billede. — Hvor er det Maleri, hvor en den Daad
og Bedrift her i Verden, som taaler at tages ud af Rammen,
eller som ikke beroer paa, at den sees og bedømmes fra det
rette Synspunkt?
Atter gik vort Fartøi fra Land, og de to Præster sad
som før med Hatten i Haanden, atter knælede de ned paa
Dækket mellem Appelsinskaller og Tovruller, takkede for den
herlige Fest og kyssede den omtalte Ring, idet de bød
Farvel. Det trak op til Storm. Monseigneur tog sin Bønne-
bog og gav sig til at læse. Stormfuglene fløi pibende hen
over Søen, Maagerne søgte tillands for at finde Læ for det
kommende Uveir. Skibet seilede videre.
Stedse høiere reise Bjergene sig nede mod Oran, mere
vilde og mægtige strække de deres skaldede Hoveder i Veiret,
blegede, furede, som en gammel Vagtpost i Strid med Storm
og Regn og Sø. Nedenfor dem larmer Havet med Braad
og Brænding, tørne imod Revene, men glide tilbage igjen
og slikke Klippens Fod — altsaa er det Klippen, der hidtil
er bleven Seierherre.
Endnu en Bugt, den største, den sidste, før vi naae
Algier. Derfor synes det store Dampskib at skyde hurtigere
gjennem de rullende Søer; det aner Maalet og kaster høie,
snehvide Skumskyer omkring sig. — Der gaaer Solen ned,
en blodrød Kugle, som synes at vugge sig midt i det pragt-
fulde Tæppe af Guld og Purpur, den breder ud over Søen.
Saa bliver det Nat; thi «Aften» og «Morgen» er jo kun
Ordlyd uden Virkelighed her. Taagen stiger paa Sletterne.
Det er koldt nu, og Flaggermusene sværme.
13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free