Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota. 17
hun betragtede den almindelige Hyldning som en
Tribut, der tilkom hende, hun opfordrede til at
yde den, klcedte sig med en ulastelig Smag, men
dog bestandig lidt ioinefaldende, forstod under en
Samtale behcendig at lade sine sortebrune Dine
straale, to Rcekker hvide Tcender, en lille Fod, og
en fintformet Haand komme tilsyne. De, der
kjendte hende ncermere, paastode, at hun legede
med Ilden, uden selv at blive berort af den.
„Hun modtager uden tillige at yde," sagde
de, „men giv Agt, hendes Time vil nok komme."
Og den syntes at vcere kommen, da Pietro
Tisano, Gjenbo til Biandello, en Sommerferie
vendte hjem til Calvi efter flere Aars Fraværelse.
Pietro var et ungt, smukt Menneske, som paa Fast-
landet havde tilegnet sig nogle Fortrin, der gav
ham en vis Overlegenhed mellem de ovrige unge
Herrer i Calvi. Det storste af disse var i Tous-
saintes Oine ikke blot hans Opmærksomhed og
Hyldning, men Maaden, paa hvilken han forstod
at ytre den, forekom hende saa dyb og inderlig,
saa fin og tillige saa umiskjeudelig, at den gjorde
et mcegtigt Indtryk paa hende og gav hendes Om-
gangskreds Overbevisning om, at den kolde Skjon-
hed endelig var bleven beseiret.
En Dag gik Toussainte ind til sin Fader.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
