Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota 83
Hovedet i begge Hcender, hans Trcek bare Prceg
af dyb Alvor. Lidt noermere ved Ilden sad Luigi,
med Benene magelig udstrakte. Efter en lang
Pavse reiste han sig og saae ned over Sletten,
foran Hulens Indgang. „Ter er ingen at se,"
sagde han, „hun lader ikke til at have Hastvcerk,
den gode Madame, men Du er jo vant til at
vente. Lad os nu tale et Alvorsord sammen,"
vedblev han, da Serafino ikke svarede. „Har Du
ogsaa rigtig betcenkt, hvad Du tager Dig for,
Misdceder! ved at lade hende folge med over til
det fremmede Land? Du flipper den ene Boile,
for saa vidt jeg ikke gjor det af med Dig endnu i
Dag, men Dn lcegger en ny om din Hals. —
Du holder af hende, lister Dig ned for at se
hende, Fjanteri altsammen. Den Historie har
varet lcenge nok, iscer siden hun ikke bryder sig
synderligt om Dig. Saadanne Kvinder holde kun
af fig selv, og af dem, der bedst forstaa at made
deres Forfængelighed, jeg kan ncevne Dig flere
unge Fyre, som kom og gik igjen fra hende,
endnu for Pietro lob sin Vei."
„Jeg veed det altsammen," svarede Serafino,
„Du behover ikke at ncevne nogen, den Stakkel
har altid voeret sig selv vcerst."
„Og Du bliver ved endda? er det fornuftigt?"
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
