Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Serafino fra Ota,
„Ja, jeg bliver ved. Jeg har havt Tid til
at overveie den Sag, det var ikke altid glade Tan-
ker, som kom mig imode. IMorke og Ensomhed
vise sig truende Spsgelser. — Jeg holdt af Tons-
sainte fra jeg var en Dreng, hvad jeg eiede af
Tro og Lykke foestede sig til hende, det pinte mig,
det knugede sig sammen herinde, Fader Luigi, da
jeg tilsidst begreb, at det hele kun var en Drym
og at hun ikke duede noget. Derfra kom de
morke Rynker i mit Ansigt og den sorgmodige
Mine, Du talte om forleden. — Jeg holdt fast
ved hende endda, af Vane, af Pligt, maaske kun
for at vcere noget for en anden. Hun tilhorer
min Slcegt og har ingen bedre at ftotte sig til;
ved mig staaer og falder hun, flipper jeg hende,
er hun fortabt. — Lad os tale om noget andet."
„Ja, der er min Sjcel meget at tale om,"
svarede Luigi, som sad og prikkede ind i Asken af
det halvflukkede Baal. — „Se, Faarehjorden og
Gederne derude har Du stcenket mig, skjont jeg
ikke fik det skriftligt, jeg byder Dig heller ingen
Betaling for dem, Du har kun gjort din Pligt,
ikke andet, hvordan skulde jeg vel bjerge mig, uaar
Du var borte og ikke skod lidt til? Det ovrige
Du lader tilbage, Klceder og Redskaber, Ulden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
