Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Ingos Bedrifter.
„Men dog isoer for Powitz/’ vedblev Helene,
idet hun lagde sit blege Ansigt op mod Faderens
Skulder. „Saa sattige ere vi da begge midt i vor
dromte Magt, at vi ene kunne haabe Frelse gjen-
nem Powitz. Husker Du den Aften de reiste?"
Lauges Ansigt blev stedse mere fortrydeligt.
„Lad os ikke tale derom."
„Hvorledes har han holdt sit Lofte? — Han
sagde, at vore Froender skulde komme og bede for
ham, — en Son og en Datter ligge allerede for
dine Fodder, mat har dine Hoender foldet sig, Du
bad selv for ham, og det til en mcegtigere Herre,
end den, der hin Aften blev noevnet. — Naar han
nu kommer tilbage med Ingo, med Seiren, med
Fuldbyrdelsen af alle sine Lofter, naar hele Leiren
jubler ham imode, hvorledes vil Du da modtage
ham?"
„Saa vil jeg roekke ham min Haand og sige:
„det er vel gjort."
„Er det alt?" spurgte hun heftig, „virkelig
alt. Du vil da bestandig vedblive at modtage,
men aldrig voere den som giver? — Synes det
Dig ikke, som om Gud selv har sat denne Mand
til Vogter ved min Broders Side, til Skaber af
hans Lykke, til Frelse sor hans Sjcel, er ikke
Powitz Skyld i enhver Hilsen, i ethvert af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
